Hjemme

Så er vi godt hjemme i Sumbawanga, og er i gang med at rette eksamensopgaver og samle op på de mange ting, der ligger. D. 11/10 tog Anne-Lene flyveren til Dar, da hun skulle til tjek før missionærkonferencen og 3 dage efter fyldte Peter bilen med folk og baggage og drog til Mbeya efter gudstjenesten. Der skulle handles ind i Mbeya (bøger og bibelomslag), Iringa (T-shirts – hvorpå der er trykt: Yesu anakupenda/Jesus elsker dig) og Dar (kangaer og bøger). Kan en succes vælte én omkuld. Ja, noget tyder på, at bogarbejdet (Soma Biblia) har en tendens til bare at vokse og vokse, og kommer det ikke over i en model, hvor det kan køre uafhængigt af LM, kan der sendes mange, mange flere missionærer ud til det arbejde, hvis ikke dem, der er der, skal væltes omkuld. Det ser vi blot i vores lille private bogbutik, som vi har, fordi der står ’Soma Biblia’ på bilen, og det kan man ikke have stående på bilen uden at have en Bibel mv. til salg, og så lidt for de studerendes skyld. Men vores lille bogbutik har det også med at vokse og vokse og vokse, også selvom den er gemt godt af vejen uden nogen skilte/reklamer. I år har vi foreløbigt købt for ca. 200.000 danske kroner, og var det ikke fordi, at vi snart skal begynde at forberede os på at afslutte i Sumbawanga (sommeren 2014), så kunne dette bogarbejde fortsætte med at vokse og vokse og kræve flere og flere resurser. To forhold spiller ind: Vi skal ikke tjene på det, og vi har (økonomisk)mulighed for at købe ind i store portioner. Det oplever de andre bogbutikker i Sumbawanga også som en hjælp, da de kan få bøger rimeligt billigt fra os, og kan få det i mindre portioner. Men det kan godt opleves som en gøgeunge (positivt opfattet), der kommer ind i reden (vores arbejde på bibelskolen med at undervise), og hvis den ikke får sin egen rede, så er der ikke plads til andre/andet. Det er vist udfordringen for LM i forhold til bogarbejdet og andet arbejde i Tanzania/evt. andre steder.

I dagene fra d. 19/10 til d. 24/10 havde vi årets missionærkonference i Dar. Der var lejet et center ikke så langt fra Soma Biblia, hvor vi kunne bo, spise og have vores møder. Og så var der swimmingpool, som især børnene nåede at nyde godt af. Vi var en lille skare på 14 voksne og 8 børn. Fire af de voksne var her for midlertidigt at hjælpe til, og så deltog Anker Nielsen (midlertidig missionskonsulent for TZ). Anker og Peter havde to bibeltimer hver, og så gik dagene ellers med praktiske drøftelser, foredrag om Bibelselskabets arbejde i Tanzania, gudstjeneste, festaften og udflugt til HOPAC (hvor de skolesøgende missionærbørn i Dar går i skole og Louise Sølvsten-Nissen underviser). Da der samtidig fra LM’s ledelse var meldt ud, at der skulle spares mere end en million på det foreslåede budget for Tanzania, kom budgetdrøftelser til at fylde en del af tiden.

Umiddelbart efter konferencen drog vi til Matema ved Malawi-søen, hvor vi kunne få samlet op og siden få slappet af et par dage og få læst og svømmet lidt. D. 31/10 gik turen tilbage til Mbeya. Da kogebananer er så utroligt billigere i dette område, kom der lige ti stokke bananer på taget til vores ansatte og de to børnehjem i Sumbawanga, hvor de danske volontører arbejder. Igennem efterhånden mange år, har vi mødt Godfrey enten i Mbeya men især på Matema. Han sælger batik, postkort, udskårne ting, m.v. og er blevet en af Anne-Lenes særlige venner. Da han var taget hjem til Mbeya et par dage før, vi drog af sted fra Matema, inviterede han os til at besøge familien i Mbeya. Det er utroligt så megen taknemmelighed, der kan lyse ud af et menneske, fordi vi gav os tid til at komme på besøg. Og så var der te, kogte æg, peanuts og siden mad (ris med kød). Godt at Anne-Lene havde købt en kjole til hans kone. Ca. 800 bibelomslag blev siden hentet hos vores gamle nattevagt – Abraham. Og så skulle der lige fyldes diesel på, men der var udsolgt på den tankstation, hvor vi prøvede først. Der er mangel på diesel i hele Tanzania, og Peter kunne se i ånden, at han nu strandede i Mbeya. Det lykkedes dog at få tankene fyldt op, men pt sælges diesel på det sorte marked i Sumbawanga til dobbelt pris. Vi regner med at situationen snart rettet sig op. D. 1/11 gik turen så tilbage til Sumbawanga. Anne-Lene fik et fly fra Mbeya, mens Peter tog turen i en rimeligt fyldt bil, men da forsædet var tomt, kom der lige en tomler med. Og da han var godt på vej ind i bilen, skulle han lige høre, om han ikke kunne få 100 kg kunstgødning med, så det blev der også plads til på forsædet. Da han skulle af fik vi lige samlet bananerne lidt sammen på taget, og så var der plads til et par sække trækul til vores ansatte (de sparer vist 72 kroner for tiden på en sæk, når vi tager med, så det er virkelig mange penge). En ung mand, der hjalp til med at få trækullet på taget, sagde så, at han havde 10.000 shilling, og jeg havde vel ikke en Bibel til salg. Og selv om den kostede 11.000 shilling, så fik han sin Bibel, og glæden lyste ud af ham. Og da han hørte, at jeg også havde sangbogen ’Tenzi’ – råbte han til nogle damer lidt derfra, og i løbet af et par minutter, var der solgt fire af dem. Ja, der er mange opmuntringer langs ad vejen. Det var dog en udfordring at køre denne dag. Regntiden er begyndt og det silede ned det meste af dagen. Vejene var glatte, pløret, og lastbilerne begyndte at køre fast, så vi andre måtte kæmpe os udenom, og på et tidspunkt var det blot at vente på, at dem, der bygger vej, fik gjort den midlertidige vej så farbar, at vi kunne forsætte. Efter en lang dag – hjemme igen.

Kærlig hilsen

og Guds fred

Anne-Lene og Peter