Freden er ved at sænke sig over huset denne lørdag aften. Der er blevet undersøgt priser på tømmer og siden gjort aftale med en tømrer om at bygge en scene til Bethaniabørnenes talentshow, som Anette og Lea arrangerer i den kommende uge. En syg evangelist har været forbi og fået udbetalt penge til en operation finansieret af en tidligere missionær i Rukwa. Vi har fået flyttet Emmas ting til et nyt sted, hvor hun har lejet sig ind. Den sidste kunde forlod butikken ved syv-tiden. Sophie og Johanne, de to volontører, der arbejder på børnehjemmet ’Peters house’, har begge fået en seng i vores hus. Sophie blev indlagt torsdag formiddag på sygehuset og fik drop, og torsdag aften kom hun så hjem til os. Johanne havde været syg i begyndelsen af ugen, men var blevet bedre, men i formiddags ringede hun og sagde, at nu var det ikke så godt igen. Peter hentede hende og hun blev testet, og der blev konstateret malaria og amøber, og så fik hun også en seng hos os. Peter fik taget sin gips af d. 24/9, så det går stille og roligt fremad med at vænne sig til at bruge benet normalt igen. Sygdom er hver mands herre, siger vi, men det er ikke dårligt, at vi rimeligt let kan få hjælp, og slet ikke dårligt, at vi ser frem til en ny himmel og en ny jord, hvor der hverken er amøber, malaria, hoveder, der værker eller ben, der har brug for gips.
Gipsen skulle af, for d. 28/9 drog Peter sammen med 12 danske volontører til Kasanga. 3 fra Kigoma, 5 fra Sumbawanga og 4 fra Kipili. Anna, der tidligere har været volontør i Sumbawanga, og som nu er ved at tage en medicinsk uddannelse, er tilbage for at være med på mobilklinikken til engang i december. Hun var syg, så hun kom kun med til Sumbawanga, og så blev hun hos Anne-Lene i week-enden. Da volontørerne fra Kipili først skulle med bus ind fredag, nåede vi af sted ved to-tiden og efter en kaffepause undervejs nåede vi gæstehuset i Kasanga hen mod aftenen. Det blev til en badetur og maden kom så på bordet lidt forsinket 20.30. Om lørdagen tog vi hen ad middagstid ind til Kasanga by og så den gamle protestantiske mission, solgte bibler og bøger, delte traktater ud og fik vores frokost ved den gamle kirke. Bagefter skulle vi have set fortet udefra og den tyske hule, men vi nåede kun et strejf af fortet udefra, før vi blev forvist til Kasanga by igen. Lidt underligt at oplevede, at historiske steder, hvor vi har kommet i årevis, pludselig bliver lukket for gæster. Trist for Tanzania og sørgeligt for ham, der ejer gæstehuset, hvor vi boede. Han havde heldigvis advaret os om, at militæret havde ændret proceduren for adgang til den tyske hule, så vi ikke blot kørte derhen først, som vi plejer. Men de få turister, der kommer i Kasanga, kommer der blandt andet for at se de historiske steder fra dengang, det var under tysk herredømme, og når de ikke kan få adgang dertil, så er der heller ikke så megen grund til at komme der og benytte gæstehuset. Da vi også oplevede en pludselig ændring ved bjergene udenfor Sumbawanga, som vi har besøgt mindst 40 gange uden nogen kvaler, så blev det nødvendigt at skrive et brev til amtet her, så vi ved, hvad vi har at holde os til, når vi gerne vil vise de studerende og gæster naturen og de historiske steder. Om aftenen blev der tændt bål, sunget danske sange og leget Magrethe-skålen, som handler om at gætte personer. Peter opdagede hurtigt, at der er sket meget, siden vi rejste fra Danmark, både når der gælder tv-speakere, sangere og komikere. Det samme gjaldt alle de sange, der blev sunget dagen efter på vejen hjem. Der blev sunget nærmest i timer, og Peter kendte kun et par stykker af sangene…
Efter dansk gudstjeneste med skriftemål og altergang om søndagen, drog vi til Kalambo Falls. Det er naturmæssigt et fantastisk sted. Undervejs hjem blev der lige købt et par høns, og så stod Anne-Lene klar med gedesteg til middag til os alle, da vi kom hjem. Tænk sig at være på tur med 12 unge kristne. Det er fantastisk. Det lover godt for Danmarks fremtid, hvis vi alle er ligeså optaget af Guds Ord og holder fast ved det!
Semestret lakker mod enden, og da vi bliver nødt til at afslutte en uge før pga. missionærkonference, har vi kun en uge tilbage af undervisningen, inden turen går mod Dar es Salaam, hvor årets missionærkonference finder sted. De studerende har dog fået arbejdsopgaver til den uge, hvor vi ikke er der.

Kærlig hilsen
og Guds fred
Anne-Lene og Peter