Nærkontaktbrev nr. 31 Sumbawanga d. 5/7 2012
Stilhed
En vis form for stilhed har sænket sig over bibelskolen. Tirsdag morgen blev de sidste studerende kørt til bussen, og dette semester og undervisnings år er til ende. 18 studerende afsluttede deres uddannelse. 12 afsluttede evangelistkurset og 6 teologiuddannelsen. Det første hold teologer fra stedet her. Der har uden tvivl været nogle fødselskvaler for den teologiske uddannelse, og dem kan vi så håbe på, at der kan blive rettet op på langs ad vejen. Umiddelbart står vi med tre udfordringer. Dels er det vigtigt at få integreret, hvad det betyder, at stedet nu er en akademisk institution, og hvordan det må præge arbejdet og undervisningen. Dels så er det vigtigt at forstå, at det er vanskeligt at drive en akademisk institution uden midler. Og dels så er der et generelt behov for at besinde sig på arbejdsetikken. Det går ikke, når enkelte lærere kun møder op til halvdelen af undervisningstimerne. Når det så er sagt, så har det været et privilegium at få lov til at undervise disse præster gennem tre år - og de studerende på evangelistkurset gennem to år - at udfordre og at blive udfordret – at lære og at lære fra sig. I søndags d. 1/7 var der dimissionsfest og i år i forbindelse med musikundervisningen havde vi valgt, at vi skulle spille og synge: ’Hvilken ven vi har i Jesus’. Vi sang den på tre forskellige sprog for at illustrere det historiske forløb for Rukwa stift. Rukwa stift adskiller sig fra andre stifter ved en langt mere broget historie. Én af rødderne er ’London Missionary Society’, der begyndte at arbejde i Tanzania i Kasanga ved Tanganyika-søen i slutningen af det 19. årh. Derfor sang vi først et vers på engelsk. LMS kirken, der senere blev en del af Brødrekirken, slog rod blandt især den stamme, der kaldes walungu, og derfor blev næste vers sunget på kimambwe/kilungu. Og så sluttede vi af med at synge alle fires vers af sangen på kiswahili, det sprog, der forener alle de mange rødder Brødrekirken i Rukwa har, og alle de mange stammer og tungemål, der forenes i denne kirke. Det er godt at lære stedet historie at kende, men det er også hyggeligt at have mulighed for at arbejde med et sådan musikprojekt.
Stilhed – vi kender den ikke
Ofte når en sang fra kirkens sangbog er blevet foreslået, er forslaget blev mødt med tavshed. Det var ikke muligt at synge den, for ingen kendte melodien. Ét af projekterne dette forår har været at forsøge at skaffe noderne til sangene i sangbogen. Foreløbig har jeg fundet frem til lidt over 200 af 376. Med de få bøger jeg har til rådighed, har det kun været muligt via internettet. Det er virkelig et fantastisk hjælpemiddel, når man bor langt fra alfarvej. Denne samling af noder vil vi dele med de andre bibelskoler/seminarier indenfor Brødrekirken ved et fællesmøde her i juli. En stor del af de sange og salmer, vi ikke har noder til, er lokale sange fra Rungwe, Mbeya og Tabora, altså de tre andre stifter indenfor Brødrekirken, og der håber vi at kunne få hjælp fra de andre bibelskoler, så vi kan få en komplet samling og få glæde af alle sangene. Samtidig har dette arbejde afsløret, at sangbogen fra først til sidst er fyldt med fejl. Derfor har jeg lavet en gennemgang af sangbogen, som Rukwa stift har stillet sig bag, og bragt videre til ledelsen for hele Brødrekirken i Tanzania. Den del af arbejdet har været beskæmmende, mens det har været utroligt opbyggeligt at få stilheden fyldt med kristen sang. Når internettet har fungeret (nogen gange lidt hakkende), så er der i forbindelse med de enkelte sange lyttet til ’You Tube’ mv. for at lære melodierne at kende. Mange, mange hundrede kristne sange har fundet vej via internettet til kontoret i Sumbawanga. Og sangenes tekster og historie er blevet studeret gennem de mange spændende hjemmesider, der findes om kristne sange. Stor tak til alle dem, der står bag disse hjemmesider. Det har været en koloenorm hjælp og dybt opbyggeligt. Og så lige en tak til familien i Danmark, der har ledt med og skannet noder ind til mig.
Stilhed - i huset
Anne-Lene og Emma er i Danmark, så der er lidt mere stille i huset. Men der kommer dagligt nogen for at købe i bogbutikken eller for at aflægge et besøg eller fordi de har brug for hjælp til et eller andet. Og så har vi fået to nye volontører til Børnehjemmet Bethania, Anette og Lea. Anettes forældre (Jan og Kirsten Solgaard) var engang missionærer i Rukwa udsendt af LM.
Stilhed – for Gud
I alle de mange aktiviteter og ting der sker, minder Guds Ord os om den vigtigste stilhed, nemlig stilheden for Gud: ”Vær stille over for Herren, vent på ham!” Salme 37,7

God sommer
Kærlig hilsen
og Guds fred
Peter

Skrivað hevur Peter O. K. Olofson