23. oktober 2017
Nógv hava ivaleyst roynt tað. Les meira
Bønarlisti
Bi­i­ fyri ...
  • Bíbliuskúlin í Arba Minch, Etiopia
  • Útvarpssendingar til Kina
Vís allan listan »
 








FŠllesbrev nr. 80 - 7/1-2012
8. januar 2012
Bræv frá Olofson úr Tanzania
Fællesbrev nr. 80 - 7/1-2012

Vi nåede det. Vi ankom som planlagt i god tid til Kastrup lufthavn mandag d. 2/1 med seks store tunge kufferter og håndbagage. Efter forgæves at have løbet lidt frem og tilbage for at få udskrevet boarding-kort, måtte det gøres ved skranken, hvor baggagen skulle vejes ind. Ingen problemer for Peter, han kunne komme til Tanzania, men Anne-Lene var ikke registreret. Efter lang tids telefonsamtale blev der sagt, at Anne-Lenes billet var afbestilt og pengene refunderet. Så hvis hun skulle med, måtte vi købe en ny. Nu var gode råd dyre. Vores telefon var der ikke flere penge på, men da Jørgen Bøytler, formand for Brødremenighedens danske Mission, var i lufthavnen for at sende sin søn til Sumbawanga for de næste 11 måneder, lånte vi hans telefon og ringede til LM’s hovedkontor i Hillerød. Fra Hillerød blev der ringet til missionskonsulenten for Afrika og derfra videre til team-lederen i Dar Es Salaam, da billetten var købt gennem MAF (Mission Aviation Fellowship) dér. Tiden gik og vi fik købt lidt taletid til vores telefon, da vi gerne skulle have besked hurtigt, hvis vi skulle nå flyet. Til sidst kom der så en melding om, at vi måtte købe en anden billet. Over 22.000 kr. var prisen, sagde de på British Airways kontor. Der var kun ledige billetter på Business Class. Det var lidt dyrt, så Hillerød måtte kontaktes igen. Tiden løb og efterhånden havde vi næsten opgivet at komme med flyet, og så ville Peters billet jo være tabt. Jørgen Bøytler ringede så til Unitas rejser, og de kunne skaffe en billet til samme fly for små 6000 kr. (selvom BA sagde, at der kun var Business Class tilbage). Jørgen stod så med en åben linje til Unitas, mens vi ventede på bekræftelse på, at vi kunne købe denne billet. Vi var nemlig i mellemtiden blevet ringet op fra Dar Es Salaam, men det var for svært at høre, hvad budskabet egentlig var på grund af dårlig lydforbindelse. Men billetten blev endelig købt og registreret i British Airways system efter nogle minutter; vi fik tjekket ind, og kun fordi flyet til London var 25 minutter forsinket, nåede vi det. Vi nåede nemlig først ’gaten’ lige da flyet skulle flyve, hvis det var fløjet til tiden. Vi ankom så til Dar som planlagt, men kufferterne nåede først frem næste dag – men uden problemer. I Dar fik vi så forklaringen: En kunde havde afbestilt sin billet hos MAF, men i stedet for at afbestille denne kundes billet hos British Airways, havde de ved en fejltagelse afbestilt Anne-Lenes. Når den slags sker, kan der også komme sved på panden i det kolde Danmark uden hårdt fysisk arbejde!

To måneders orlov, hvoraf vi holdt godt 6 uger i Danmark og 12 dage på Færøerne, går stærkt. Men vi er taknemmelige for, at vi trods alt fik hilst på en del og fik holdt 4 møder + ’Stinnes datter fortæller fra Afrika’, som Anne-Lene plejer at gøre den dag, hun tager med sin mor (Stinne) på dagplejecentret ’Frydenholm’ i Holte. Og tak for alle julehilsenerne, der er kommet gennem brevsprækken eller på mail.

’Det Danske Madhus’, der udbringer mad til Anne-Lenes mor, skal have tak. Det var helt opmuntrende at se menukortet for uge 51-52. Ved siden af juleklokkerne på bagsiden af menukortet kunne man læse de tre vers fra salmen: ”En rose så jeg skyde”. Netop fordi en rose skød op af den frosne jord, fejrer vi jul, og her på menukortet var grunden til at fejre jul ikke skiftet ud med ’julebal i nisseland’. Det er skægt, som man kan blive glad, opbygget og opløftet af et menukort… Tak igen til ’Det Danske Madhus’. At vi også blev mindet om salmens udsagn om ’syndens nød og pine’ hører så også med til billedet. Vi skulle nemlig spørge om vej i Kokkedal en aften og Peter bankede på ruden på en holdende bil, hvor der sad en dame, for at få hjælp. Hvad sker der? Damen satte bilen i gear, speederen i bund og afsted. Så jeg, Peter, virkelig så frygtindgydende ud? Eller havde hun dårlig samvittighed over et eller andet? Det var i hvert fald en lidt skræmmende oplevelse. At folk i Danmark er bange for at hjælpe hinanden. En anden dårlig oplevelse var tre store drenge, der gik og bankede på hoveddørene til pensionistboligerne bl.a. hos Anne-Lenes mor, der både er dårligt seende og dårligt gående, og da Peter åbnede døren, så han tre drenge løbe væk. Frygten sad tilbage hos en gammel dame. For det var sket før – det havde hun netop fortalt os. Men Peter måtte erkende, at kondien ikke var, hvad den engang havde været, da de bankede på igen senere på aften. Han skyndte sig ud for at åbne, og efter at havde fået sko på, forsøgte han at løbe dem op. Men det lykkedes ikke. ’Syndens nød og pine’, blev meget konkret i disse oplevelser. Der er brug for mission i Danmark, lige såvel som i Tanzania og hvor er det godt for os alle at måtte høre:

Den rose fin og lille, har dejlig duft og skær;

den lyse for os ville/og sprede mørket her;

i sandhed mand og Gud/

af syndens nød og pine han nådig hjalp os ud.

Og så kunne vi glæde os over her i Tanzania, at selv i noget så verdsligt som en turistguide til Dar es Salaam, var redaktøren ikke bange for at slutte sin indledning med ordene: ”Happy reading and God bless” (Dar es Salaam guide, July 2011, som lå i tandlægens venteværelse).

Vi har så været på indkøb i Dar og været til spisning og kaffe hos missionærerne her. På tirsdag går turen efter planen mod Sumbawanga.



Kærlig hilsen

og Guds fred

Anne-Lene og Peter

PS: Når det var så vigtigt for os at nå flyet, var det også fordi Peter havde en aftale hos tandlæge 5 på klinik 5 i Dar klokken ti om morgenen samme dag, som vi skulle lande. Og når det var vigtigt at nå den, var det fordi, at tandlæge 5 havde sagt, at han skulle bruge en uge på sit arbejde, og vi skulle helst ikke komme alt for meget forsinket til semesterstart. Og for dem, der følger med i historien om tanden, så sagde tandlæge 6 (egentlig en tandplejer) på klinik 6 på Færøerne, at hendes billeder viste det samme som tandlæge 5’s i Dar. Ny rodbehandling og krone var, hvad der skulle til. Men da sådan et tjek på Færøerne nok koster lige så meget som en halv tandkrone i Dar, så var det langt billigere både for missionæren og missionen, at det blev lavet i Dar. Missionærer får tilskud til tandpleje. Peter har så foreløbigt tre gange været til tandlæge hos tandlæge 5 på klinik 5, og alt skulle gerne været afsluttet på mandag, så rejsen kan fortsætte hjem til arbejdet i Sumbawanga.
Kirkjuliga Missiónsfelagið
Purkuger­i 7.
FO-100 Tórshavn
Tel 316750
Fartel 212856

Email: kmf@kmf.fo