Bønarlisti
Bi­i­ fyri ...
  • Olofson í Mongolia
  • Bíbliuskúlin í Arba Minch, Etiopia
Vís allan listan »
 








Nærkontaktbrev nr. 19 – d. 1/6-2009
20. juli 2009
Bræv frá Olofson í Tanzania
Her går det godt

Så har Emma lige været ude at købe trækul… for nu måtte der ske noget. Strøm har vi rimeligt sjældent for tiden og da vi skulle have skiftet gasflasken for en måneds tid siden viste det sig, at de havde givet os en til reserve, vi ikke kunne tilslutte. Og når man bor i Sumbawanga, kan det tage lang tid at få noget igen, hvis det er udsolgt. (Selv Blue-Band (margarine) og toiletpapir er det nødvendigt at have et lager af… man må købe, når det er der.) Generatoren kommer så til, når tingene i fryseren er ved at smelte og computeren må oplades (som f.eks. lige nu, hvor dette skrives). Men ellers så går det godt og det er en fornøjelse at undervise på Bibelskolen.

At det må gå dem godt

I disse dage får vi 44 nye beboere på bibelskolen, da 22 mænd skal have 1. eller 2. ordination (diakon/presbyter) og sammen med deres hustruer skal de på en eller to ugers kursus på bibelskolen. Det har vi så brugt en del tid på at forberede, og da det er elever og lærere, der stort set også skal ordne alt det praktiske på bibelskolen, og der kun er en klasse dette semester, ja, så har de studerende haft rasende meget at gøre. Vi håber, at præsterne og deres hustruer får et opbyggeligt kursus, og vores studerende ikke blot oplever sig som gratis arbejdskraft for kirken, men også bliver udrustet og opbygget til deres fremtidige tjeneste. Det kunne have været rart med en pedel her… Efter ordinationen kommer alle evangelisterne hustruer, og Anne-Lene har et ti-dages kursus for dem, i weekenden ægteskabskursus sammen med deres mænd, og derefter for hustruerne alene, mens mændene går til eksamen. Kurserne kræver ekstra arbejde, ja, men det er godt, at vi kan holde dem for at det må gå dem godt i deres fremtidige kald.

Den gode bekendelse

En af de ting, vi hele tiden må overveje, er: Hvor meget skal vi sige ja til, når det gælder forespørgsler udefra. Vi får en del invitationer til at komme ud – for Peters vedkommende for at prædike ved søndagens gudstjeneste – og for Anne-Lenes vedkommende for at mødes med/undervise kvinderne i menigheden evt. efter gudstjenesten og så får vi selvfølgelig mange, mange, mange forespørgsler om at støtte diverse ting.
For lidt over en uge siden var Peter i Isesa (ca. 10 km fra Sumbawanga). Dels var vi blevet indbudt som særlige gæster til en indsamlingsfest efter gudstjenesten, hvor man så skal holde en tale og helst give en masse penge, og dels var Peter blevet bedt om at prædike til gudstjenesten og synge med børnene i menigheden. Vi havde sagt ja for lang tid siden, men da Anne-Lene blev nødt til at tage til tandlæge og lægetjek i Dar (tænkt sig, hvis I skulle rejse 2260 km, for at komme til lægetjek…), ja, så blev det Peter, der kom af sted alene. Det var en opbyggelig dag, vi havde sammen. Det var ungdommens dag i kirkekalenderen her, og de samlede ind til nutidige musikinstrumenter til ungdomskoret. I menigheden var der nu 60 voksne medlemmer og mange flere børn. Men på et tidspunkt havde de været mange flere, men halvdelen af menigheden – blev der sagt – havde forladt og var gået over til f.eks. nabo-kirken (en pinsemenighed), for der havde de disse nutidige musikinstrumenter. Den dag blev jeg mindet om tre ting (mindst): 1) Lad os bruge de ting, vi har i dag, så langt vi kan bruge dem - i evangeliets tjeneste – også den elektriske guitar. 2) Lad os aldrig glemme, at musikinstrumenterne i sig selv kan ikke frelse, det kan alene Jesus. Og da jeg sagde det i menigheden, var der et par damer, der meget højlydt gav deres tilslutning. Nogle gange kan man nemlig godt få det indtryk, at hvis vi bare får en ny kirkebygning, nye instrumenter, osv. , så bliver alt godt og livet lutter lagkage. 3) Lad os tage udfordringen op, og undervise om bekendelsens altafgørende betydning, både her på bibelskolen, rundt omkring i menighederne her og hjemme på Færøerne/i Danmark, så vi hjælper hinanden til at holde fast ved den gode bekendelse og bygge på den (1 Tim 6,11-16), også på trods af de manglende midler til nutidige musikinstrumenter.

Kærlig hilsen
og Guds fred

Anne-Lene og Peter


Kirkjuliga Missiónsfelagið
Purkuger­i 7.
FO-100 Tórshavn
Tel 316750
Fartel 212856

Email: kmf@kmf.fo