Kære alle

Så går det løs igen på lørdag, hvor de studerende skal ankomme. Men det er ikke fordi, der ikke er sket noget hen over sommeren. Der sker hele tiden noget. I dag var det en kortslutning i el-måleren udenfor med mange flammer, så vi er lidt spændt på, hvornår vi får strøm igen. Heldigvis holdt det sig til måleren. For en uges tid siden fik vi besøg af et lidt udsædvanligt dyr – det er ikke almindeligt i byen – en genetta, common genet (engelsk) eller kanu på swahili. Anne-Lene opdagede den på toppen af vores hytte, kom ind og kaldte, og da vi kom ud, var den ikke længere på toppen af hytten, men havde forsøgt at slippe væk, og det havde kostet den livet. Hundene havde dræbt den. Det er et lille dyr på 2-3 kg med leopard-lignende pletter og en lang hale med 9-10 mørke ringe. Flot og nu er den ved at blive udstoppet.
Vi kom godt til Dar, fik ordnet lægebesøg og indkøb, var med til opbyggeligt møde på Soma Biblia i Dar, og så landede Anne-Lenes niecer, Mathilde og Agnethe, sent om aftenen d. 6/7. Dagen efter blev det til museums-besøg (de to nationalmuseer), og aftensmad på havnefronten ved Slip-way. Turen tog vi sammen med Laura og Amalie, to danske piger vi mødte om formiddagen på nationalmuseet. De skulle til Zanzibar i sommerferien og arbejde som volontører blandt børn. Dagen efter tog Peter og Anne-Lenes niecer til Bagamoyo, nord for Dar, og så blandt andet slavemuseet, m.v. Og så blev det til indkøb på det sorte marked om lørdagen. Det er måske godt, at vi ikke bor i Dar, da bilen, udover bøger, kitenge (tøjstykker med Brødremenighedens logo på), havregryn, m.v. også blev fyldt med ler-figurer, tinga-tinga malerier og udskårne træting. Efter gudstjeneste om søndagen i den internationale kirke (så kunne alle forstå, hvad der blev sagt), drog vi mod Iringa, og havde som sædvanligt fornøjelsen af at se dyr i Mikumi national-park, som vejen går igennem. Om mandagen tog Peter til stenalderstedet uden for Iringa, Isimila, sammen med Mathilde og Agnethe og vi så også de fantastiske flotte formationer vandet har lavet i naturen. Siden besøgte vi en engelsk/tysk krigskirkegaard i Iringa, og der skulle man blot ringe til Nairobi i Kenya, så fik man koden til låsen og kunne komme ind. Fantastisk verden. Det virkede. Siden gik turen mod Mbeya og videre til Matema (Malawi-søen), hvor vi nød i fulde drag at kunne slappe lidt af, selvom bølgerne gik højt på søen. På vejen ned til søen og tilbage til Mbeya igen fik vi så besteget kratersøen (lake Ngozi), set Kaparogwe falls, hvor man kan gå ind bag vandfaldet og nyde udsigten, og Guds bro. Søndag morgen gik turen så til Sumbawanga med en enkelt afstikker til den største meteor-sten i Tanzania, der vejer 12 tons. Søndag aften var vi hjemme og så tog vi tre dage i Sumbawanga, hvor vi lige skulle have samlet op, til stabsmøde, interviewes af Lisa fra Holland, der kom til spisning, og på nogle kortere ture i området her. Torsdag stak Peter og niecerne afsted igen til nationalparken Katavi, et par hundrede kilometer nord for Sumbawanga, og jo, vi fik set mange, mange dyr, og et fantastisk landskab. Jo, også løver - klods op ad bilen. Det er et fantastisk skaberværk, vi lever i. Eneste gebrækkelighed var, at de to gæstehuse ved floden med de mange flodheste begge var fyldt op. Det har vi ikke oplevet før. I stedet for at tage til den nærliggende store by, fik vi så to telte. Men da der kun var madras til pigernes telt og tæpper til dem og Peters telt var blevet rejst oven på en masse sten i græsplænen, så blev det en meget kold nat på et meget hårdt og ubekvemt leje. Megen søvn blev det ikke til. Næste dag kunne han dog få en rigtig seng. Søndag var vi til gudstjeneste i den lokale kirke i Sumbawanga og om mandagen gik turen så til Dar med et MAF-fly for gæsternes vedkommende. En herlig ferie sammen.
Så var det tid til at forberede undervisning, sy flere gardiner til klasselokalerne for Anne-Lenes vedkommende og skrive bibeltimer til den kommende missionærkonference i oktober for Peters vedkommende, og få en snak med Maria fra Danmark, der var ude for at inspicere børnehjemmet Bethanias arbejde. Og så var der lige Morten, hvis forældre havde været missionærer i Sumbawanga fra 1993 til 2000, der lejede en bil fra Iringa med chauffør, så han lige kunne nå at være i Sumbawanga en enkelt dag og genopleve sin barndom. Han kom lørdag aften og tog med Peter til ordination søndag morgen, og siden var han nogle timer sammen med Josef fra Bethania, inden han kørte tidlig mandag morgen igen. 2 yngre mænd blev ordineret til diakoner (første ordination i Brødremenigheden) og 4 til presbytere (ældste, anden ordination). Og bedst som vi sad der, så var det Peters tur til at være en af læserne, men det havde de ikke fortalt på forhånd… Siden nåede vi, Anne-Lene og Peter, sammen med Morten kort at være med til de tre ordinationsfester, vi var inviteret til. Bogbutikken blev fyldt op, da vi kom fra Dar, men der skulle også lige komme for næsten 9 millioner shilling Bibler fra Dodoma. Og det gjorde der. Så nu er der både til de studerende og hvem der ellers kigger forbi, og dem, der kommer for at købe ind med henblik på videresalg i landsbyerne. Og så er der alle dem, der kommer til bilen for at købe, uanset hvor vi næsten befinder os, fordi der står ’Soma Biblia’ på bilen. Selv i Katavi blev der solgt en Bibel. Ordet bliver spredt. Men det er så også med til at forøge den livlige trafik, der er i huset. 15 besøg i alle mulige anledninger nåede vi op på sidste lørdag… og det var så mens ”englene” sang for Peter, da han havde reddet sig ordentlig omgang malaria, m.v. og lægen havde sat ham på en kinin-kur, der som bivirkning giver susen for ørerne. Det er en særlig oplevelse at prøve en sådan kur. I mandags blev det til endnu et dansker-besøg, da Karoline, der tidligere har været volontør på Bethania, kom forbi sammen med Mia, for at hilse på. På stabsmødet i tirsdags skulle vi så have lavet en lille omrokering, da vi har fået tildelt 1 ½ lærer mere. Og da forstanderen nu flytter herud om en uges tid, og kun skal arbejde på bibelskolen, synes vi egentlig, at det tegner godt. Nu er alle de teologiske lærere undtagen en enkelt Peters gamle studerende fra Mbeya…
Kærlig hilsen
og Guds fred
Anne-Lene og Peter
PS: Vi fik strømmen igen fredag morgen, det var en rotte, der havde kortsluttet i elmåleren, men da telefonforbindelsen også døde i torsdag og her lørdag ikke ser ud til at blive repareret med det sammen, sendes dette fra en internet-café i byen.